TroelsH60

Troels er rykket op i H60

 

Som nogen af jer måske har luret, så er jeg blevet opgraderet til H60 i år og så har du måske tænkt – hmmm… hvad mon der bliver af fødselsdagen, det har vi da ikke rigtig mærket noget til – kunne det ikke engang blive til et stykke kage på stævnepladsen ? er der tale om en begyndende Alzheimer? Fortrænging af livets realiteter? – eller havde han tænkt sig at rejse væk og kede sig for selv?

… Ingen af delene, blot det simple faktum at dagen falder helt til slut på året; men nu kan det ikke holdes tilbage længere !

Vi er ved at nærme os dagen – 2. Juledag 2018 – 26. December.

Og selvfølgelig skal det fejres med et lille O-løb (både fod-O og MTBO) i “baghaven” – Store Dyrehave og selvfølgelig er du inviteret !

Pointløb – så du bestemmer selv hvor let, svært, langt eller kort det skal være. (der vil også være “lette” kort uden “fiduser”)

SportIdent – så husk din brik

“Stævneplads” – Kirkeltevej 35; 3450 Allerød

“Parkering” – prøv at finde noget ovre i industrikvarteret – især hvis du er på MTBO

”Fod-O” start mellem kl 10:00 og 11:00

MTBO start mellem kl 11:00 og 12:00

Kaffe/kage og frokostbuffet med øl og vand bagefter

(hvis du ikke kan løbe eller cykle MTBO – så er du velkommen til åbent hus efter kl 13)

– Du tilmelder dig lige her :

(meget gerne med det samme – men senest 21. december)

 

Comments are closed.