Ungdomstræning

BØRNE- og UNGDOMSTRÆNING FOR SEJE UNGE I ALDEREN 8-20 ÅR

Vi mødes hver mandag kl. 17:15 til kl. ca. 19:00 et sted i Allerød – se klubbens kalender, hvor mødested er.

Ungdomstræningen er for børn og unge fra 8-20 år. Træningen er tilrettelagt, således at træningen passer til niveau og alder.

Program for Børne- og Ungdomstræningen

For de yngste og nye løbere har vi fokus på at lære børnene de grundlæggende principper for at finde vej med kort og kompas. Men programmet indeholder både leg, skovtilvænning, springe over grøfter, fartleg i skoven, simple orienteringsløbs lege og øvelser med kort og kompas, styrke motorikken – ting der gør børn fysisk stærkere og mere modne.

For de ældre og øvede løbere tager> vi tager udgangspunkt i mellemsvær og svær orientering. Vi har fælles opvarmning hvor der er indbygget løbeteknik, styrke og balance. Opvarmningen er en vigtig del af det sociale sammenhold. De største har som regel en udvidet opvarmningstur. Træningen består typisk af orienteringsbaner med fokus på O-teknik, hvor der trænes forskellige aspekter (momenter) i orienteringsløb – lige fra kortlæsning, terrænlæsning og retninger, med og uden kompas, til terrænløb både individuelt og sammen. Vi gennemfører træningen i al slags vejr – dog ikke i tordenvejr. Så tag gerne skiftetøj med, så du kan få noget tørt tøj på efter træningen.

Sociale relationer

I Allerød OK gør meget ud af at skabe den sociale relation. Det er 10 gange sjovere at gå til en sport, hvis man socialt i gruppen også fungerer godt sammen.

Det sociale bliver styrket ved bl.a. at tage på ture sammen, tage til konkurrencer sammen og lave sjov til træningen. Vi har fællesspisning den sidste mandag i måneden.

Vi ser også at det hjælper på at styrke de sociale relationer, hvis forældrene bakker os op. Det kunne f.eks. være at hjælpe os med at tage initiativ til fælles arrangementer, såsom en tur i biografen eller Halloween fest.

Forældre er også meget velkomne til at deltage i træningen om mandagen på sin egen bane.

Udover vores faste træning om mandagen, så har du også mulighed for at deltage i klubtræningen om torsdagen i sommer-halvåret – som primært er for unge og voksne.

Træningen foregår i forskellige skove omkring Allerød og Farum. Der er baner i forskellige sværhedsgrader. Hvis du ikke kan løbe selv, så kan du tage din mor eller far med.

Find mødested for torsdags træningen i klubkalenderen her.

Læs lidt mere om torsdagstræningen her.

TC-træning

Ungdomsudvalget i Allerød OK indstiller til, at du som ung løber (14-23 år) kan deltage i Talent Center træning i TC -Sjælland. Indstilling gives til de løbere, der ønsker at satse yderligere på orienteringsløb, samt vurderes at kunne gennemføre TC-træningen selvstændigt. Snak med din træner om TC-træning kunne være noget for dig.

Konkurrenceløb

I weekenderne tager vi ofte til stævner. Børn, unge og voksne tager til samme stævne – der vil altid være baner og klasser til alle aldre og niveau.

Se også klubkalenderen.

Forældre hjælp

Vi vil meget gerne have at forældre og de lidt større børn og unge hjælper til når klubben afholder stævner. Vi holder stævner ca. 2-3 gange om året for andre klubber.

Comments are closed.