NY I KLUBBEN?
Allerød OK ønsker dig hjertelig velkommen!
Ingen anden sport kombinerer naturoplevelser og motion på samme måde som orienteringsløb. Allerød OK er en aktiv sportsklub for hele familien. Uanset alder, niveau og ambitioner, så har vi aktiviteter til dig. Med klubhus på Sandholmsgårdsvej sætter vi ofte vores spor i Tokkekøb Hegn. Men løber også med kort og kompas i Ravnsholt Skov eller andre af de nærliggende skove tæt på Allerød by.
Det boomer med aktiviteter og arrangementer i klubben, så hold øje med vores kalender, hvor du kan læse meget mere om træningstilbud, sociale arrangementer, aktiviteter, konkurrencer og ture.
Et udpluk af klubbens mange aktiviteter
Træningstilbud
Ugedag | Aktiviteter |
---|---|
Mandag | Børne-og ungdomstræning fra 8 – 20 år, men voksne/forældre er også velkomne til at deltage. Kl.17.15 med mødested i cykelafstand et sted i Allerød. |
Tirsdag | I sommerhalvåret har vi MTB-O træning, som er orientering på mountainbike. Klubben har et antal kortholdere til at udlån. I vinterhalvåret går vi indenfor til gymnastik/styrketræning på Skovvang skolen. |
Onsdag | For børn i alderen 5-16 år kan deltage i Skovcup – se nærmere her: www.skovcup.dk. I vinterhalvåret er der mulighed for at deltage i en række forskellige konkurrence-træningsløb i natorientering (hvor der løbes med pandelampe). |
Torsdag | I sommerhalvåret er der fælles klubtræning sammen med andre nordsjællandske klubber. Vi løber i skovene i og omkring Allerød. Denne træning er en god mulighed for at finpudse sin orienteringsteknik og forsøge sig med spændende terræner. Der vil være baner til alle niveauer – fra let til svær. Træningen er primært for unge og voksne, men børn fra ca. 10 år kan godt deltage. |
Lørdag | I vinterhalvåret kan du deltage i MTB-O træning, samt der vil være mulighed for at komme ud til en række konkurrence-træningsløb, bl.a. Vinter Cup for fod-o og Vinter Serien for MTB-O. |
Søndag | I vinterhalvåret har vi Familie- og Motionsorientering fra klubhuset. Alle kan deltage – uanset alder og niveau. |
Konkurrencer og Åbne løb

Konkurrencer indenfor orienteringsløb/MTBO finder først og fremmest sted ved de såkaldte Åbne løb. De foregår overalt i landet fra midten af marts til begyndelsen af november.
Hen over vinteren er der også en række konkurrence-træningsløb/MTB, samt mesterskaber, divisionsturnering (holdkonkurrence) og vores interne konkurrencer i form af klubmesterskaber mv.
Ved alle Åbne løb konkurreres der i en række klasser inddelt efter køn, alder og orienteringsniveau, så alle kan deltage. For at deltage kræves det ofte, at du har tilmeldt på forhånd – omkring 10 dage før. Men det er også muligt at møde op på dagen og købe en bane, kaldet en Åbne bane.
O-service.dk
Vil du tilmelde dig konkurrencer i Danmark, skal det gøres via O-service.dk, hvor alle dansk løb er oprettet. Har du ikke et login, kan du få det hos kasserer Kirsten Lange.
Du logger dig på O-service her.
Sociale arrangementer i klubben

Til træningen om mandagen vil der være fællesspisning ca. den sidste mandag i hver måned. Det er én af vores medlemmer, som står for madlavningen og klubben betaler.
Der bliver i løbet af året arrangeret mange klubture, bl.a. tager vi afsted sammen til Danmarks Mesterskaberne i Jylland/på Fyn eller konkurrenceløb i Sverige til spændende terræner.
Der er også indtil flere træningsweekender om året både i Danmark og udlandet (typisk i Sverige).
Ladies Cup er damernes dyst gennem året, som ikke nødvendigvis alle indeholder tur i skoven med kort og kompas, men bl.a. dystet i bueskydning, synkronsvømning, svedehytte og meget mere.
Herrernes O-skål er herrernes dyst, som ligeledes har en række arrangementer i løbet af året. Social er nøgleordet for alle disse arrangementer.
Vi glæder os til at se dig i skoven!