MTBO

I Allerød OK er vi super aktive med Mountainbike Orientering (MTBO). Vi har masser af træning, klubture og selvfølgelig nogle af landets bedste ryttere.

Kommende MTBO aktiviteter

08/12 2019
  • Adventsløbet 2019 - med frokost
    Tid: 10:00 - 14:00

    Mødested: Lillevang Skole afd. Skovvang, Poppelvej 1A, 3450 Lillerød, Danmark


    Beskrivelse:

    Ho ho ho... Velkommen til et brag af et løb i form af Adventsløbet.

    I år er det jeres allesammens Eliteteam, der står for afholdelsen af denne klubklassiker søndag den 8/12.

    Tilmelding skal ske ved at skrive en mail til: emil.olander.lorenz@gmail.com - Skriv hvor mange I bliver og hvilke baner I skal løbe. Sidste tilmelding den 3/12-2019.

    Mødested: Vi mødes på Poppelvej 1A, hvor at vi skal være i festsalen på Skovvangskolen.

    Start: Samlet afgang til start kl 9:50 fra festsalen m. samlet start kl 10:00 fra et hemmeligt sted.

    Kort: Tokkekøb Hegn 1:10 000 – 2,5 m ækvidistance
    Kortet udleveres nok i startøjeblikket.

    Terrænbeskrivelse: Klassisk Allerødsk skov som du kender den - god og hurtig vinterskov og forhåbentlig med is på moserne. Ellers bliver det i hvert fald koldt at finde posterne, der står i dem.

    Baner:
    Begynder/let: 3 km
    Begynder/let: 7 km
    Kort svær: 3 km
    D13-16: 4,5-5,5 km
    H13-16: 4,5-5,5 km
    D-lang: 6,5-7 km
    H-Lang: 8,5-9,5 km
    D-lang – challengeklasse*: 6,5-7 km
    H-lang – challengeklasse*: 8,5-9,5 km
    MTBO – 12 km - tilmelding til MTBO på Doodle : https://doodle.com/poll/xkxxe9dcuxdpxhe4   
    *Challenge klassen er lange svære baner, hvor kortet er blevet ændret til at gøre banen sværere.

    SI: Husk din SportIdentbrik eller lån en af klubbens.

    Mål: Ved Skovvang Skolen.

    Forfriskninger: Som altid vil der være forfriskninger i skoven til de hurtigste - efter den gode gamle regel om først-til-mølle-princippet.

    Max.-tid: 2 timer – alle skal være i mål kl. 12:00.

    Forplejning: Der serveres frokost efter løbet.

    Præmier: Præmieoverrækkelse umiddelbart efter sidste målgang til vinderen i hver klasse – og en ekstrapræmie til den med det fedeste sæt løbetøj.

    Årets kåringer: Efter løbet vil der også ske en kåring af årets bedste Allerødere, i de forskellige kategorier som Årets-komet, Årets-talent mm.

    VIGTIGT! Løbet tæller med til den prestigefyldte Allerød OK's interne vintercup, så kom og vær med – det er lige før, at der er dobbelt point til denne afdeling. Og løbet er ligeledes kun for medlemmer af Allerød OK.

    Startnummer: Husk sikkerhedsnåle, da der kan forekomme startnumre.

    Vi ses til en sjov dag i skoven!
    Løbe-hilsner Eliteteamet 

14/12 2019
  • MTBO Træning - Juleafslutning
    Tid: 10:00 - 11:30

    Mødested: Sandholmgårdsvej 43, 3450 Lillerød, Danmark


    Beskrivelse:

    Der er MTBO juleafslutning 14.dec, med start fra Klubhuset kl.10.00

    Da der efterfølgende vil være glögg og æbleskiver, vil vi gerne vide hvor mange der kommer.

    Tilmeld dig her: 

    https://doodle.com/poll/5mna7csu9zp6k2iw

     

    Peter har godt nok skrevet på FB at kåring af MTBO klubmesteren bliver til adventsløbet – men jeg tror nok vi blev enige om at det skal være til juleafslutningen.

04/01 2020

MTBO klubtræning

I Allerød OK har vi MTBO træning i sommerhalvåret stort set hver tirsdag kl 17:30.
Om vinteren træner vi på de lørdage kl 10, hvor der ikke er vinterserie. Vi kører i forskellige skove i rimelig afstand fra Allerød.
Alle er velkomne til at prøve – du kan låne kortholder af os i starten. Men giv lige et praj dagen før hvis du kommer – drop mig et mail eller SMS til 4048 1479

Du er altid velkommen til at komme og prøve – inden du bestemmer dig for at melde dig ind i Allerød OK. Medlemmer af andre O-klubber kan melde sig ind i Allerød OK, som træningsmedlem, hvis du kun ønsker at deltage i træningen.

Om træningen:

– Alm. individuelle MTBO baner

– O-teknisk træning

– MTB Teknisk træning

Distancerne er typisk på ca. 10-15 km (som evt. kan afkortes) – eller 1- 2 timer.

Ved hver træningssamling tilbydes instruktion til nybegyndere i orienteringssporten samt instruktion til de ”garvede” orienteringsløbere i klubben som endnu ikke har prøvet MTBO.

For nye i klubben/orienteringssporten tilbydes endvidere mulighed for at cykle parvis/gruppe­vis sam­men med en erfaren orienteringsløber. Kontakt os et par dage før på mtb-o@alleok.dk.

Husk a medbringe en cykel + cykelhjelm samt evt. pumpe, cykelslange og dækjern.

Klubben har et antal kortholdere og kompasser der kan stilles til rådighed ved træningen. Kontakt os et par dage før på mtb-o@alleok.dk hvis du har brug for noget af dette.

Ved vores træningsarrangementer får du en enestående mulighed for at kombinere ”ræs” med orientering – og så lige finessen, som er at undgå at blive væk. Og husk – det er et træningsarrangement hvilket betyder, at du ikke behøver at være i ”form” til at cykle eller orientere for at deltage – det skal nok komme hen ad vejen jo flere trænings­pas du deltager i.

Hvis du har spørgsmål om sporten, cyklen, udstyret, påklædning, orienteringskortet, træ­ningen eller andet så kontakt os gerne på mtb-o@alleok.dk.

For nye i klubben/orienteringssporten kan man med fordel også deltage i klubbens orienterings­træning (uden cykel) om torsdagen, således at man opnår yderligere kendskab til orien­teringskortet og dets finurligheder.

Vi udsender jævnligt MTBO nyhedsbreve til medlemmer – se de seneste nyhedsbreve :

Se tidligere nyhedsmails her

Åbne MTBO løb

Der afholdes jævnligt en række åbne løb, som man kan tilmelde sig til på forskellig vis.

Alle konkurrencer kan man finde information om her: www.o-service.dk. Enkelte træningsløb vil også fremgå her, f.eks. Vinter-Serien MTBO.

Hvad er MTB-orientering?

MTB-orientering (eller MTBO) er egentlig et misvisende navn, da man kan deltage på alle typer cykler. Det er ikke et krav for deltagelse, at man har en MTB (mountainbike); men det er det eneste rigtige at køre på.

MTBO er en disciplin, der kombinerer orienteringsmomentet med en cykel. Det gælder om at holde hovedet koldt, så du kan finde posterne og samtidigt holde et højt tempo på cyklen.

Man må kun køre på de stier, som er markeret på kortet og dette er med til at differentiere sporten fra almindeligt MTB løb, som kan være teknisk meget svært tilgængeligt for ikke øvede. MTBO sporten kan derimod køres af alle (med en cykel) og uden egentlig forberedelse og træning.

Det første officielle MTBO løb i Danmark blev afholdt i Grib Skov den 7. juni 2003, så sporten er stadig meget ny og til dels ukendt i Danmark.

Læs mere om MTBO på DOF’s hjemmeside.

Læs mere om kortet og signaturerne her: http://mtb-o.do-f.dk/log/subpages/2009_Signaturer_for_MTB-O.pdf

Udstyr

Kortholder

Kortholder

Til MTBO kræves udover en mountainbike – en kortholder. Du kan låne en kortholder af klubben i starten.

Kortholdere kan købes hos Jørgen Nielsen

Hvis du vil vide mere om MTBO og hvad vi laver i klubben – så drop mig et mail eller SMS til 4020 2135

/Troels

Comments are closed.