Klubtræning (O-teknik) om torsdagen for efteråret 2019

Så har Træner Masha forberedt træningerne for efterårets o-tekniske torsdags træninger. Se programmet, mødested og tidspunkt her.

Torsdags træning for efteråret

Træningerne foregår i samarbejde med bl.a. Farum OK, Ballerup OK og Kildeholm OK. 

Udfordringer for alle

Træningen er for alle klubbens medlemmer, som gerne vil i skoven med kort og kompas. Der er disse tre typer baner til træningerne.

  • Let ca. 3 km – en almindelig bane på et almindeligt kort, hvor man kan nøjes med at følge stier, grøfter, bevoksningsgrænser, hegn eller andre ”linjer” for at finde poster. Denne bane er både for ungdomsløbere og nybegyndere (voksne).
  • Mellemsvær ca. 4 km – oftest med et teknisk moment, men på almindeligt kort. Denne bane er et mellemtrin mellem let orientering (hvor man kun følger ledelinjer) og svær orientering (hvor man primært løber uden for stier). Derfor har de fleste stræk på denne bane to vejvalgs-muligheder: et sikkert langs med ledelinjer og et mere udfordrende lige-på-vejvalg. Denne bane er til de rutinerede ungdomsløbere og voksne, som har løbet o-løb et par gange.
  • Svær ca. 6 km – altid med et teknisk moment, oftest på kort, hvor en del signaturer er fjernet (f.eks. kort uden stier eller kurvekort). Der trænes primært basis-færdigheder, såsom brug af kompas, kurveforståelse, kortlæsning, forenkling – alt det man skal kunne på en svær bane. Denne bane er for de rutinerede løbere.

Første instruktion til dagens træning er kl. 17:15, derefter ca. hver 15. minut.

Er du ny i klubben eller har behov for et lift, så kontakt coach på coach@alleok.dk.

Læs mere om klubbens træninger her.

Comments are closed.