Deltag på workshop om Klubhuset – 20.09.2020

Kære medlemmer af Allerød Orienteringsklub


Nu tager vi fat på det spændende arbejde med at udforme det nye klubhus. Corona-situationen satte en bremse for arbejdet i foråret og sommeren, men nu sætter vi for alvor i gang. Ved generalforsamlingen i februar blev det besluttet at arbejde videre med vores nuværende grund på Sandholmgårdsvej, og vi skal nu se på, hvordan det nuværende klubhus kan udvides til de større rammer vi har brug for.
For at komme godt fra start inviterer vi alle interesserede medlemmer til en indledende workshop, hvor vi sammen kan byde ind med idéer til udformningen. Til at hjælpe os har vi hyret en arkitekt, der kan samle vores forslag til nogle skitser, som vi herefter kan arbejdes videre med. Vi håber mange har lyst til at være med.
Hvis du vil have indflydelse på hvordan det nye klubhus skal se ud, så meld dig til og mød op.

Workshoppen afholdes:


søndag d. 20. september 2020 kl. 10.00 til 16.00
i klubhuset på Sandholmgårdsvej.


Tilmelding via Doodle: 
https://doodle.com/poll/zpukzxfhyfw9fqq6

Mange hilsner fra byggeudvalget
Marlene, Henriette, Jens Knud, Torben, Henrik og Jens

OBS: Samme eftermiddag er der også indkaldt hjælpere til at nedtage klubbens store telt ved Blovstrød Kirke. Denne aktivitet skubbes til lidt, så der bliver tid til begge dele. Meld også meget gerne din støtte til teltnedtagning. Der er stadig plads til flere hænder: https://doodle.com/poll/7p6ae5npifqwwntp

Comments are closed.