Børn og Unge

ORIENTERINGSLØB FOR SEJE PIGER OG DRENGE

Allerød OK_seje piger og drenge løber orienteringsløb

Vi har niveauopdelt træning så alle kan deltage uafhængig af niveau og alder. Trænerne er ansvarlige for at tilpasse niveauet til den enkelte, balancen mellem udfordring og tryghed. Hvis du ikke har prøvet at løbe orienteringsløb før – er der mulighed for at du kan få en ”skygge”, der følger med dig i skoven for at lære dig omkring orienteringsløb.

Træningshold

For at skabe det bedst mulige sammenhold og samvær er holdinddelingen i Allerød OrienteringsKlub afhængig af alder.

Børn- og Ungdomstræningen danner udgangspunkt for at deltage i konkurrencer og orienteringskurser, hvor man møder andre unge o-løbere fra hele landet.

Orienteringsløb udvikler sig let til meget mere end blot noget, man går til en gang om ugen. Det er en rigtig god sport for hele familien, hvor mor og far også løber orienteringsløb. Ved træningen bliver der informeret om konkurrencer, klubture og kurser.

Du kan sende et mail til unge@alleok.dk , hvis du vil vide mere om vores træninger for børn og unge.

Comments are closed.