Ungdomstræning

UNGDOMSTRÆNING FOR SEJE UNGE I ALDEREN 13-20 ÅR

Vi mødes hver mandag kl. 17:15 til kl. ca. 19:00 et sted i Allerød – se klubbens kalender, hvor mødested er.

Ungdomstræningen er for unge fra 13-20 år. Træningen foregår sammen med Minitræningsholdet – men er tilrettelagt, således at træningen passer til niveau og alder.

Program for Ungdomstræningen

Ungdomstræningen tager udgangspunkt i mellemsvær og svær orientering. Vi har fælles opvarmning hvor der er indbygget løbeteknik, styrke og balance. Opvarmningen er en vigtig del af det sociale sammenhold. De største har som regel en udvidet opvarmningstur. Træningen består typisk af orienteringsbaner med fokus på O-teknik, hvor der trænes forskellige aspekter (momenter) i orienteringsløb – lige fra kortlæsning, terrænlæsning og retninger, med og uden kompas, til terrænløb både individuelt og sammen. Vi træner mellemsvær og svær, og supersvær orientering. Vi har fokus på at finpudse teknikken, men også farten i den skønne skov i al slags vejr. Vi gennemfører træningen i al slags vejr – dog ikke i tordenvejr. Så tag gerne skiftetøj med, så du kan få noget tørt tøj på efter træningen.

Sociale relationer

I Allerød OK gør meget ud af at skabe den sociale relation. Det er 10 gange sjovere at gå til en sport, hvis man socialt i gruppen også fungerer godt sammen.

Det sociale bliver styrket ved bl.a. at tage på ture sammen, tage til konkurrencer sammen og lave sjov til træningen. Vi har fællesspisning den 1. mandag i måneden.

Vi ser også at det hjælper på at styrke de sociale relationer, hvis forældrene bakker os op. Det kunne f.eks. være at hjælpe os med at tage initiativ til fælles arrangementer, såsom en tur i biografen eller Halloween fest.

Deltag også i klubtræningen om torsdagen

Udover vores faste træning om mandagen, så har du også mulighed for at deltage i klubtræningen om torsdagen i sommer-halvåret – som primært er for unge og voksne.

Træningen foregår i forskellige skove omkring Allerød og Farum. Der er baner i forskellige sværhedsgrader. Hvis du ikke kan løbe selv, så kan du tage din mor eller far med.

Find mødested for torsdags træningen i klubkalenderen her.

Læs lidt mere om torsdagstræningen her.

TC-træning

Ungdomsudvalget i Allerød OK indstiller til, at du som ung løber kan deltage i Talent Center træning i TC -Sjælland. Indstilling gives til de løbere, der ønsker at satse yderligere på orienteringsløb, samt vurderes at kunne gennemføre TC-træningen selvstændigt. Snak med din træner om TC-træning kunne være noget for dig.

Konkurrenceløb

I weekenderne tager vi ofte til konkurrencer. Trænerne sender en liste med hvilke konkurrencer du har mulighed for at deltage i.

Se også klubkalenderen.

Comments are closed.