Velkommen til Allerød OK
Ingen anden sport kombinerer naturoplevelser og motion på samme måde som orienteringsløb. Allerød OK er en aktiv sportsklub for hele familien. Uanset alder, niveau og ambitioner, så har vi aktiviteter til dig.
Klubbens aktiviteter
Træningstilbud
Med klubhus på Sandholmsgårdsvej sætter vi ofte vores spor i Tokkekøb Hegn. Men vi løber også i Ravnsholt Skov eller andre af de nærliggende skove tæt på Allerød by.
Vi nyder at løbe orienteringsløb, MTBO og andre former for træning. Se en ugeoversigt over vores aktiviteter her: https://alleok.dk/aktiviteter/traening/
De mange træningstilbud i løbet af året kan ses i vores kalender. I kalenderen er der både træningstilbud, sociale arrangementer, aktiviteter, konkurrencer og klubture.
Sociale arrangementer i klubben
Til træningen om mandagen vil der være fællesspisning ca. den sidste mandag i hver måned. Det er én af vores medlemmer, som står for madlavningen og klubben betaler.
Der bliver i løbet af året arrangeret mange klubture, bl.a. tager vi afsted sammen til Danmarks Mesterskaberne i Jylland/på Fyn eller konkurrenceløb i Sverige til spændende terræner.
For ungdomsløberne arrangeres der ungdomsture/lejr (U1, fra 10 år og U2, fra 13 år) flere gange om året i Østkredsen (Sjælland). Selvom der løbes og trænes er det først og fremmest sociale arrangementer der skal styrke sammenhold og give fælles oplevelser.
I AOK arrangeres der jævnligt træningsweekender både i Danmark og udlandet (typisk Sverige).
Ladies Cup er damernes dyst gennem året, som ikke nødvendigvis alle indeholder tur i skoven med kort og kompas, men bl.a. dystet i bueskydning, synkronsvømning, svedehytte og meget mere.
Løb og konkurrencer
Konkurrencer og åbne løb indenfor orienteringsløb/MTBO foregår overalt i landet fra midten af marts til begyndelsen af november. Man kan se løbene i O-service.dk eller https://orienteringslob.dk
I vintersæsonen er der en række lokale løb og MTBO træninger. Det er også om vinteren vi laver vores egne løb i klubben fx klubmesterskaber. Ofte samarbejder vi med naboklubber omkring løb.
Alle løb er opdelt i en række klasser inddelt efter køn, alder og orienteringsniveau – så alle kan deltage. For at deltage kræves det ofte, at du har tilmeldt på forhånd hvis du skal løbe konkurrenceklasser. Men det er oftest muligt at møde op på dagen og købe en åben bane.
O-service.dk
Vil du tilmelde dig konkurrencer i Danmark, skal det gøres via O-service.dk, hvor alle dansk løb er oprettet. Har du ikke et login, kan du få det hos kasserer Kirsten Lange.
En del kan også godt lide at deltage i svenske løb fordi terrænet er anderledes. Alle svenske løb findes her: https://eventor.orientering.se/
Se mere i denne video omkring klubbens aktiviteter
Se denne video om Allerød Orienteringsklub
Vi glæder os til at se dig i skoven!